Verdensmålene

Verdens lande vedtog i 2015 i FN 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende 17 verdensmål. Verdensmålene er gensidigt afhængige og balancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssig. Verdensmålene gælder derfor for alle verdens lande og har i kraft af deres universalitet både en national og en international dimension. Regeringen vedtog i marts 2017 en handlingsplan for Danmarks opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Handlingsplanen sætter rammen for regeringens tilgang og prioriteter for opfølgningen på verdensmålene. Den danner også afsæt for handling og partnerskaber på tværs af det danske og alle andre samfund.

DEH nøglebegreberne

DEH vil i sit arbejde især fokusere på følgende mål og delmål:

 

http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal/maal-1-afskaffe-alle-former-for-fattigdom-i-verden

Delmål 1.3: Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.

Delmål 1.4: Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv, naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder mikrofinansiering.

Delmål 1.5: Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos mennesker, der lever i udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer skal reduceres.

http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal/maal-3-sikre-et-sundt-liv-for-alle

Delmål 3.5: Forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes. 

http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal/maal-8

Delmål 8.5:  Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi.

Delmål 8.6: Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres.

Delmål 8.7: Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.

Delmål 8.9: Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter.

http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal/maal-10-reducer-ulighed-i-og-mellem-lande

Delmål 10.1: Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en gradvis indkomststigning for de nederste 40 procent af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet.

Delmål 10.2: Inden 2030 skal enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske beslutninger.

Delmål 10.3: Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette.

http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal/maal-11

Delmål 11.1: Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelige pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser, og slumkvarterer skal opgraderes.

Delmål 11.3: Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal styrkes.

Delmål 11.4: Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.

Delmål 11.7: Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.

http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal/maal-13

Delmål 13.3: Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer.

http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal/maal-16

Delmål 16.2: Mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn skal stoppes.

Delmål 16.3: Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau, og der skal sikres lige adgang til en retfærdig rettergang for alle.

Delmål 16.7: Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer.

Delmål 16.9: Inden 2030 skal der gives en retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering.

Delmål 16.b: Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves.


http://um.dk/da/danida/strategi%20og%20prioriteter/verdensmaal/maal-17

Delmål 17.9: International støtte til implementering af effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udviklingslande skal styrkes, for at støtte nationale planer til implementering af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder gennem Nord-Syd-, Syd-Syd- og triangulært samarbejde.

Delmål 17.17: Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber.

Delmål 17.18: Inden 2020 skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges, herunder til de mindst udviklede lande små udviklingsøstater, for i væsentlig grad at øge tilgængeligheden af høj kvalitet, opdatereret og pålidelig data, der er disaggregeret efter indkomst, køn, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre relevante karakteristika i en national kontekst.